Hypnosen fremmer forandringer på rekordtid

Med hypnose og nogle ret simple, men yderst effektive forandringsteknikker, kan jeg hjælpe mine klienter til at nå deres mål, herunder ved at slippe negative overbevisninger, der hidtil har forhindret de nødvendige fremskridt. 

Hypnose er stille, fredeligt og helt udramatisk. Men mindre kan gøre det. Jeg kan sagtens tale til mine klienters ubevidste sind uden direkte at lægge dem i hypnose. Der findes gode forandringsteknikker, der blot kræver fokus og koncentration, men som man kan gennemføre med åbne øjne og ved fuld dagsbevidsthed. 

Klienten bestemmer altid, hvad der skal ske. Jeg leder og guider sessionen, men alt handler om at lytte til og spore sig ind på klientens behov og ønsker om positiv forandring. For det er netop positiv forandring, jeg arbejder for og med. Og jeg ved af egen erfaring og erfaring med utallige klienter, at det altid er muligt at hjælpe mennesker til at rykke sig i en positiv retning!

Du bestemmer tempoet og du skal holde på dine grænser, for i denne terapiform er klienten og kun klienten i centrum. Til gengæld er ’the sky the limit’. Man kan nå stort set alle de resultater, som er menneskelige mulige, når man er klart til at åbne sig for inspiration og hjælpe sig selv via min terapi til at nå den ønskede forandring. Hypnosen gør blot, at forandringen kan gennemføres meget hurtigere end ellers.

Hypnose er et uskadeligt men effektivt redskab til positive forandringer

Jeg opfatter hypnose som en meget direkte og overbevisende teknik til at skabe forandringer i mennesker. Når man er hypnotiseret, befinder man sig i et stadium mellem søvn og at være vågen. 

Man har stadig sin frie vilje og kan vælge at samarbejde med terapeuten eller lade være. 

Jeg arbejder med tilladende hypnose, hvilket vil sige, at jeg via en samtale med klienten bygget på NLP-principper, før hypnosen, har spurgt ind til klientens ønsker til forandring. Klienten og jeg indgår så at sige en aftale om, hvilke forandringer, jeg skal hjælpe med at installere ift. at nå det aftalte mål.

Jeg arbejder således kun med den i samtalen aftalte forandring og i dyb respekt for klientens syn på verden og de forandringer, han eller hun ønsker gennemført. Det er også derfor, at denne metode er så effektiv, fordi den er tilladende og respektfuld samt fokuseret på positive forandringer.

Hypnosen er blot et effektivt redskab til hurtigere at nå den ønskede forandring, så mine klienter kan slippe nogle negative mønstre og i stedet handle positiv og fremadrettet. 

Jeg tror, at alle voksne mennesker har udviklet nogle uhensigtsmæssige mønstre, som børn og unge og senere som voksne. Det er helt menneskeligt og naturligt. Men disse mønstre kan forhindre vores frie udfoldelse og stå i vejen for at blive optaget på vores drømmeuddannelse, få et nyt job, bevæge os frit på åbne pladser, gå til eksamen eller på date og derved forhindre os i nogle gange at være det gode menneske, vi alle er inderst inde.